INFLUENZAVACCINATION

Der er fra 1. oktober 2020 mulighed for influenza vaccination i klinikken alle hverdage fra kl. 08.00-12.00 og fra kl. 13.00-15.00. Pga covid-19 restriktioner skal der bestilles tid til vaccination enten online eller ved telefonisk kontakt til sekretær i telefontiden efter kl 09.00.

Der udbydes i år 2 forskellige vacciner - een til personer under 85 år og een til personer over 85 år. Sidstnævnte forventes først at være os i hænde fra den 12/10-20. 

 
Hvem anbefales vaccination mod influenza?
Du har øget risiko for at blive alvorligt syg af influenza, hvis du er ældre, har bestemte sygdomme, er svært overvægtig eller gravid. Sundhedsstyrelsen anbefaler, du bliver vaccineret, hvis du:

  1. Er 65 år eller derover.
  2. Har en kronisk sygdom.
    • Personer med kroniske lungesygdomme (KOL, astma).
    • Personer med hjerte- og karsygdomme (undtaget forhøjet blodtryk).
    • Personer med diabetes 1 eller 2 (sukkersyge).
    • Personer med medfødt eller erhvervet immundefekt.
    • Personer med påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft.
    • Personer med kronisk lever- og nyresvigt.
    • Personer med andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko.
  3. Er svært overvægtig med BMI over 40.
  4. Er gravid og mere end 12 uger henne.
  5. Personale i sundheds- og plejesektoren tilbydes pga covid-19 også vaccination i år.
    • Læger
    • Sygeplejersker
    • Farmaceuter
    • Kiropraktorer
    • Tandlæger
    • Afspændingspædagoger
    • Bandagister
    • Bioanalytikere
    • Ergoterapeuter
    • Fysioterapeuter
    • Jordemødre
    • Kliniske diætister
    • Optometrister
    • Radiografer
    • Audiologiassistenter
    • Farmakonomer
    • Fodterapeuter
    • Neurofysiologiassistenter
    • Tandklinikassistenter
    • Tandplejere
    • Tandteknikere
    • Beskæftigelsesvejledere
    • Plejere
    • Plejehjemsassistenter
    • Social- og sundhedsassistenter
    • Social- og sundhedshjælpere
    • Psykologer
    • Lægesekretærer
    • Sundhedsservicesekretære
    • Portører
    • Paramedicinere
    • Ambulancebehandlere
    • Ambulanceførere

Tilhører du en af de ovennævnte grupper eller er førtidspensionist, kan du få vaccinationen gratis fra den 1. oktober og til og med 14. januar 2021, for gravide der er mere end 12 uger henne, samt for personer med immundefekt og deres husstandskontakter dog frem til og med udgangen af februar 2021. Det er stadig muligt at blive vaccineret mod influenza før og efter de nævnte tidspunkter, men i så fald er det ikke længere gratis.
 
For øvrige personer koster influenza vaccination kr. 250,-